Guide til køb af brugt scooter!

Komplet guide til køb af brugt scooter.

Står du og skal til at købe en brugt scooter eller knallert, er det vigtigt at vide hvad man skal være opmærksom på for at lave en god handel.   

Herunder kan du se en liste over ting, der er vigtige at være opmærksom på inden du handler.

1. Stelnummer

Komplet stelnummer

Det første og vigtigste at tjekke er stelnummeret. Hvis stelnummeret er ukomplet eller mangler helt så er knallerten reelt ikke noget værd, da den ikke må køre på vejen. Derfor er det meget vigtigt at tjekke og aflæse stelnummeret rigtigt.  

For at tjekke om stelnummeret er som det skal være, er det vigtigt at tjekke følgende:

Som udgangspunkt skal alle nyere scootere have enten 13 eller 17 cifre i stelnummeret, for at være komplet.

Anmeldt?

Hvis stelnummeret er komplet, er det en god ide at få tjekket om maskinen er meldt stjålet. Den nemmeste måde at tjekke dette på, er ved at gå ind på politiets hjemmeside hvor du kan slå stelnummeret op. 

Årgang?

Hvis stelnummeret er komplet og ikke meldt stjålet er der en sidste ting som er vigtig at være opmærksom på. Den 1/7 2006 blev det vedtaget at alle 30 knallerter skulle køre med nummerplade. Dog er 30 knallerter fra før denne dato ikke påvirket af dette. Det betyder altså at hvis knallerten er en 30 knallert og er fra før den 1/7 2006 skal den ikke have nummerplade på, og hvis den er fra efter den 1/7 2006 skal den have nummerplade på. 
Dette betyder også at hvis den er fra efter 1/7 2006, skal knallerten have en registreringsattest, så du kan omregistrere eller indregistrere den.
Denne regel påvirker kun 30 knallerter og ikke 45 knallerter som alle skal have nummerplade på.

Hvis du er i tvivl om årgangen har vi lavet en guide til at aflæse dit stelnummer: Stelnummer guide

2. Rust

Ligesom at et ukomplet stelnummer kan betyde knallerten ikke er noget værd, så kan et rusten stel ligeledes sætte en stopper for købet. At tjekke rust på en knallert er samme proces som på alle andre køretøjer. Kig stellet grundigt igennem og vær ekstra opmærksom på steder der bliver udsat for vind og vejr (over baghjul & forhjul).

Generelt er rust ikke så slemt så længe der er overflade rust, men hvis rusten derimod er gennemtrængende så er det et større problem. 

Så som udgangspunkt skader rust ikke men det kan indikere hvordan knallerten er blevet behandlet gennem tiden.  

3. Funktionel stand 

Når du tjekker standen på en knallert er der den funktionelle og den kosmetiske stand. Når du tjekker den funktionelle stand er der følgende områder du skal være opmærksom på:  

Motor 

Det nok mest vitale område på en knallert er motoren uden den kommer du ingen vegne, vær derfor meget opmærksom på denne når du går knallerten over. Motoren skal gerne kunne starte nemt samt holde tomgang, kan den dette skal du tjekke efter mislyde eller visuelle mangler.   

Bremser 

En knallert der kan køre men ikke stoppe er hellere ikke meget værd, derfor er et funktionelt bremse system også essentielt. For at tjekke om bremserne virker som de skal kan du trykke bremsegrebene så hårdt som du kan, her er det vigtigt at de ikke går helt ind til styret. Imens du holder bremsegrebene inde kan du prøve at skubbe knallerten frem og tilbage, hvis du kan dette er der også noget galt.    

Affjedring

Hvis både motoren og bremserne virker som de skal så er det ikke en helt skidt handel du er ved at lave, dog er der stadig ting som man skal være opmærksom på. Affjedringen på knallerten er også meget vigtigt, her kan du tjekke om alt virker som. det skal ved at presse affjedringen op og ned. Hvis alt køre lækkert uden slør eller mislyde, er affjedringen som udgangspunkt som den skal værre.  

El 

Det sidste punkt du skal være opmærksom på når du tjekker den funktionelle stand af en knallert er de elektriske komponenter. Det er ting som lys (langlys, kortlys, bremselys, blinklys, speedometerlys og baglygte). Hvis alt lys virker så er det også vigtigt at tjekke om el-start og horn virker som det skal. Det sidste der er vigtigt at tjekke er både benzin og olie måler.

Hvis alt dette er som det skal være er knallerten i god funktionel stand.   

4. Kosmetisk stand 

Nu hvor du har gennemgået knallerten funktionelt, er det blevet tid til at tjekke den kosmetiske stand af knallerten. Her er der ikke nogle konkret guide men vær blot opmærksom på stand af skjolde og generelt hvordan knallerten står. En skadet og beskidt knallert kan fortælle noget om hvordan knallerten er blevet behandlet.   

5. Tun

Afhængig af om du køber en standart maskine eller en der er tunet skal du være opmærksom på visse ting. Hvis knallerten du køber er tunet skal du være o opmærksom på at en tunet knallert som udgangspunkt er skruet mere i som kan betyde dårligere stand. Knallerter er designet og produceret af folk som har lagt mange timer i at skabe et solidt og skydsikkert produkt, ændringer ved knallerten kan derfor medføre pålidelighed og andre problemer.  

6. genrelt 

Generelt for handel på brugtmarkedet er der ting du skal være opmærksom på ved selve sælgeren og handlen. Her er ting som fx møde sted for handlen, hvis sælger ikke vil mødes på hjemme adresse er dette et rødt flag. En anden ting der er værd at have i baghoved er om udstødningen er varm på knallerten når du ankommer. En varm udstødning kan betyde at sælgeren har haft den startet så den køre bedre inden du kom.

 

Hvis du følger disse 6 trin er du godt på vej mod en god handel.   

 

 

 

Tilbage til blog